DieselHouse er ikke blot et museum, men også et oplevelses og videnscenter, hvor besøgende kan komme og lære om dieselteknologien, den historiske og nuværende betydning for samfundet, samt dens fremtidsperspektiver. Alt efter de besøgendes forkundskaber kan man enten blive klogere på dieselmotorens basale funktion eller læse de seneste tekniske landevendinger fra MAN Diesel & Turbo’s udviklingsafdeling.

DieselHouse har hyppigt besøg af alt fra folkeskoleklasser og gymnasieklasser, der kommer for at få en rundvisning og evt. se en motorstart, til grupper af maskinmester- og ingeniørstuderende der kommer for at modtage undervisning i dieselteknologi.